BPA – Borgerstyret Personlig Assistance

BPA-ordningen kan efter servicelovens § 96 gives til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, kan i begrænset omfang selv kan udføre almindelige daglige funktioner.

Hvordan kan man gøre sig berettiget til en BPA-ordning?

For at få en BPA-ordning, skal borgeren have en betydelig, og ikke mindst varigt nedsat fysisk, eller psykisk funktionsevne, som gør det nødvendigt at modtage den ganske særlige støtte til ledsagelse, overvågning og ikke mindst pleje, som gives med en BPA-ordning. Personkredsen er borgere, som i høj grad er afhængig af handicaphjælp til at udføre almindelige daglige funktioner, og som har et omfattende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand.
Betingelsen indbefatter, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for en handicaphjælper, med mindre borgeren vælger at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller f.eks. til De Personlige Hjælpere.
Det er efter servicelovens § 83 således, at servicen er rettet mod borgere med massive og sammensatte hjælpebehov f.eks. en respiratorordning, hvor borgernes behov ikke kan dækkes ved f.eks. almindelig praktisk hjælp, personlig hjælp eller pleje mv. Grunden til at der er tale om handicaphjælp, der ligger ud over, hvad der normalt kan ydes som pleje, praktisk- og personlig hjælp. I denne henseende er der tale om hjælp til mange, men der kan også være tale om flere spredte opgaver i løbet af dagen. Det kan f.eks. også skyldes, at den assistance, der er behov for, har en så personlig karakter, at det er væsentligt, at borgeren selv kan sammensætte sine handicaphjælpere.
Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering, om en borger er omfattet af personkredsen og opfylder betingelserne for at modtage en BPA-ordning. Der er dermed ikke fastsat begrænsninger for, hvilke funktionsnedsættelser, der er omfattet af hjælp efter servicelovens § 96.

Hvor gammel må man være for at få en BPA-ordning?

BPA er målrettet myndige, og hvor det er tiltænkt at ordningen kan bevares så længe, den pågældende borger opfylder betingelserne. Dette gælder naturligvis også efter, at borgeren modtager folkepension.

Hvilken rolle spiller ens aktivitetsniveau?

Kommunalbestyrelsen skal siden den 1. januar 2009 tage udgangspunkt i en samlet vurdering af borgerens behov. Det tidligere krav til borgerens aktivitetsniveau i forbindelse med ledsagerordningen, blev ophævet i forbindelse med indførelsen af en BPA-ordning.
Har man ret til en BPA-ordning, hvis man bor i boformer?
Borgere, der bor i boformer, hvor personlig hjælp, pleje og socialpædagogisk bistand er tilrettelagt for flere beboere, vil som udgangspunkt ikke have ret til en BPA-ordning.

Hvordan udmåles behovet for hjælp?

Udmålingen foregår efter en individuel behovsvurdering. Ved vurderingen bliver der taget stilling til, hvilke opgaver eller behov, der bliver dækket af støtten, omfanget af behovet, og hvornår hjælpen skal ydes. Her tænkes der på om, det er behov for døgnvagt. Udmålingen foretages i samarbejde med borgeren med inddragelse af den fornødne bistand og sagkundskab.
Udgangspunktet vil ofte være, at handicaphjælpen dækker borgerens behov hele døgnet eller i størsteparten af de “aktive” eller “vågne” timer. Ved udmålingen tages der hensyn til den borgerstyrede personlige assistance, der kan forventes af andre medlemmer af husstanden. Der er dog ikke hjemmel i serviceloven til at pålægge en ægtefælle, samlever eller andre pårørende at påtage sig disse udvidede pleje-, overvågnings- og ledsagefunktioner.
En BPA-ordning kan efter borgerens ønske kombineres med anden hjælp, som for eksempel personlig hjælp og pleje.
Forhold til pleje- og invaliditetstillæg
Får borgeren et plejetillæg, kan tillægget efter en konkret vurdering helt eller delvist anvendes som en del af betalingen for en BPA-ordning, herudover er en eventuel invaliditetsydelse ikke en del af betalingen af hjælpeordningen.

Administration og arbejdstilrettelæggelse

Udgangspunktet er, at ansættelsesforholdet er en sag mellem borger og handicaphjælpere. Formålet er at gøre ordningen så fleksibel som muligt. Kommunen skal dog rådgive, og den kan hjælpe med praktiske ting, som for eksempel ansættelsesforhold. Kommunen bør normalt mindst en gang om året sikre sig, at en given BPA-ordning fungerer efter hensigten.
En borger, der tildeles en BPA-ordning, skal selv ansætte handicaphjælpere, personlige assistenter, administrere og tilrettelægge den borgerstyret personlige assistance. Pågældende er hermed ansvarlig for udbetaling af løn og opgørelse af hjælpetimer. Det er dog muligt at aftale, at kommunen udbetaler lønnen direkte til en handicaphjælp, eller at dette gøres af et privat firma som f.eks. De Personlige Hjælpere.
Borgeren har desuden mulighed for at indgå aftale om, at overføre det økonomiske tilskud til BPA-ordningen – og dermed arbejdsgiveransvaret i ansættelsesretlig forstand – til f.eks. en nærtstående, en forening eller De Personlige Hjælpere. Ved at hjælperne er ansat af for eksempel en forening, står foreningen for de opgaver, der er forbundet med at ansætte og afskedige hjælpere, som f.eks. at udfærdige ansættelsesbeviser, udbetale løn mv.

Nye regler om udmåling af tilskud

Fra 1. juni 2009 er der gennemført nye, bindende regler for kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til BPA-ordning. Det er i den forbindelse fastsat, at kommunalbestyrelsen ved beregningen af tilskuddet til handicaphjælpernes eller en personlig hjælpers løn som minimum skal sikre den nødvendige rummelighed i udmålingen. Det betyder at udover grundlønnen, der til tidsbestemte tillægs-, funktions- og kvalifikationstillæg, anciennitet, arbejdsmarkedspension, døgnvagt, løn under sygdom samt barnets 1. og 2. sygedag, så borgerens individuelle behov dækkes. Herudover kan der i et vist omfang være behov for, at sikre udmåling af omkostninger forbundet med vikardækning til handicaphjælpere.

Flytning

Borgerens tidligere opholdskommune skal forsætte udbetalingen af tilskud til BPA-ordning til borgeren, indtil den nye opholdskommune har truffet afgørelse i sagen, jf. lovens § 96b. Den tidligere opholdskommune har dog krav på, at få refunderet disse udgifter af den nye opholdskommune. De Personlige Hjælpere og korpset af handicaphjælpere står til rådighed på Fyn og Sjælland, herunder København og Storkøbenhavn.
Ophold i udlandet
Hjælpen kan tages med til udlandet jf. Bekendtgørelse om ydelse efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet. Der gælder desuden i nogle situationer særlige regler, når borgeren flytter inden for EU, f.eks. i forbindelse med arbejde.