Med den personlige kontakt sikrer vi det bedste samarbejde

Hos De Personlige Hjælpere mener vi det alvorligt, når vi siger, at vi er personlige.

Vi tror på, at dialog skaber fundamentet for et ligeværdigt samarbejde i relationen mellem dig som bruger, dine handicaphjælpere og os som administrator og arbejdsgiver.

Derfor vil du opleve, at vi hos De Personlige Hjælpere ringer til dig bare for at sige hej og høre, hvordan det går. For hvis vi taler sammen ofte nok, bliver vi opmærksomme på dagligdagens udfordringer og får dem løst. Jo bedre vi kender hinanden, jo nemmere er det at tale sammen.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os. Vi vil gerne gøre en ekstra forskel. Derfor bliver vi glade, når vi kan hjælpe dig.

For at skabe den gode kontakt og den frugtbare dialog vil du hos os blive tilknyttet en fast kontaktperson. Kontaktpersonen kan du træffe døgnet rundt i tilfælde af, at der opstår problemer, som du skal have en hurtig afklaring på.