Hvordan kan vi hjælpe dig?

Du har fået tildelt en BPA ordning. Den giver dig frihed til selv at tilrettelægge og indrette din hverdag i forhold til den handicaphjælp, du har brug for. Men den medfører også en række forpligtelser, da du nu er BPA arbejdsgiver. Du skal nemlig selv finde dine handicaphjælpere. Efterfølgende er det dig, der står med ansvaret for alt lige fra overenskomster til kontrakter og timeadministration samt arbejdsmiljø, forsikring og ikke mindst pension.

Hvis du hellere vil bruge din tid på at nyde livet, kan du trygt overdrage arbejdsgiveransvaret for din BPA ordning til De Personlige Hjælpere. Så tager vi os af alt det administrative og praktiske, herunder hjælpe med at finde de rette handicaphjælpere, som matcher din personlighed og dine behov.

Vi kan hjælpe dig med at tage ansvar for en stor del af de opgaver, der falder ind under området for hjælpeordninger i henhold til serviceloven og BPA ordningen.

Vi er til for dig og det gælder også de handicaphjælpere der kommer til at arbejde for dig.

Så er du borger og har brug for hjælp til din BPA-ordning, så kontakt os på 23703371, og få en uforpligtende snak om dine muligheder.